Campus nyt

Ny mulighed for at videreuddanne sig

 
Billede af Jacob Munkholm Jensen
Ny mulighed for at videreuddanne sig
ved Jacob Munkholm Jensen - fredag den 17. januar 2014, 09:35
 

Ny mulighed for at videreuddanne sig


Mulighederne for at bygge videre på sin maskinmester-uddannelse er efterhånden mange. Man kan både vælge at tage en master, en diplomuddannelse, en kandidat på uni mv. Nu er Aalborg Universitet klar med endnu en Master i Bæredygtig Omstilling.

Masteruddannelsen for dig, der arbejder med omstilling til bæredygtighed. Master i Bæredygtig Omstilling ruster dig til kompetent og engageret at navigere og drive komplekse omstillingsprocesser inden for bæredygtighed. Du får en helhedsorienteret ”værktøjskasse” med konkret indsigt i teknologiske omstillingsmuligheder på den ene side og samfundsfaglige og personlige værktøjer indenfor økonomi, organisation, planlægning og ledelse på den anden side.

Masteruddannelsen i Bæredygtig Omstilling kvalificerer dig til aktivt, engageret og kompetent at drive de faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige processer i bæredygtig omstilling.

Der er tale om en "deltidsuddannelse," der blandt andet henvender sig til maskinmestre.

Der afholdes informationsmøde om Master i Bæredygtig Omstilling i Aarhus torsdag den 3. april 2014 kl. 16.30 på Aarhus Universitet i konferencecentret, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus C. Tilmelding til ilje@plan.aau.dk / tlf. 9940 3760.


Læs mere om uddannelsen på Aalborg Universitets hjemmeside - klik her!


Se listen over oplagte muligheder for videreuddannelse - klik her!