Campus nyt

Praksis- og virkelighedsnær undervisning på Nordhavnen / Disassembling a marine engine

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Praksis- og virkelighedsnær undervisning på Nordhavnen / Disassembling a marine engine
by Jacob Munkholm Jensen - Thursday, 22 May 2014, 12:09 PM
 

Praksis- og virkelighedsnær undervisning på Nordhavnen

Malen De Beer (tv), tre medstuderende og Torben Gregersen i gang med at efterse motoren.

På Nordhavnen er undervisningen i sagens natur altid praksisnær, men det er ikke ofte at de studerende får lov til at være med til at udføre service på en skibsmotor, som skal Jorden rundt.


Egentlig begyndte det hele ved lidt af en tilfældighed – sådan så de fleste gode ideer vel gør. En flok fra 1. semester var faldet i snak med en sejler, som var i gang med at klargøre sin båd til en jordomrejse. Han var netop i gang med at hejse bådens motor i land for at skifte en krumtap pakning, da han fik en idé: Om det ikke var noget for AAMS’erne at rode lidt med hans motor?

Underviser Kasper Schulz, som jo oprindelig er lastvognsmekaniker og falckmand, og som ved alt om motorer, var ikke sen til at udnytte chancen. Timingen var jo perfekt. Holdet var alligevel netop ved at være færdige med et undervisningsforløb om dieselmotorer, og nu havde de altså muligheden for at få lov til at være med, når en rigtig bådmotor blev skilt ad, rengjort og samlet igen.

Og sådan gik det, og aldrig havde underviserne Schulz og Torben Gregersen set mere motiverede studerende. Der blev lagt seriøst og grundigt arbejde i det, og det blev til både praksis- og virkelighedsnær undervisning. Til gengæld fik sejleren efterset sin motor ned i detaljen, og krumtap pakningen blev skiftet med nidkærhed.

”Vi skal jo gøre os ekstra umage, for når vi er færdige og motoren bliver samlet igen, så skal den jo bare virke. Det er temmelig motiverende. Vi både lærer en masse og bliver ekstra motiverede,” sagde Malen De Beer, 1. semester-studerende, om det spændende afbræk i undervisningen.

 

Sejlbåden, som skal Jorden rundt. Den har kajplads lige ved siden af AAMS-værkstederne på Nordhavnen.