Campus nyt

Stande til eksperimenter med massestrømme

 
Per Hessellund
Stande til eksperimenter med massestrømme
by Per Hessellund - Wednesday, 3 October 2012, 8:02 PM
 

Ventiler og sensorer fra Bürkert

Da jeg for et par uger siden besøgte Karsten Tügel, for at se på nyt køleudstyr i lokalerne i den blå bygning ud til Studsgade, fik jeg øje på fire teststande, som ikke var en del kølestandene. Derfor satte jeg mig for, at grave lidt i, hvorfor vi har disse stande og hvad de skal bruges til.
 
Adjunkt Henrik Ulsøe fortæller om standene, at de er sponsoreret af Bürkert, der selv har brugt standene til undervisningsbrug. De 4 stande er ikke ens, men vil blive bestykket så de alle kan anvendes til undervisnings formål, til gavn for studerende på AAMS.
 
Standene virker alle ved, at der cirkuleres vand på standene ved hjælpe af en tank og en pumpe. Derved kan man på opstillingen måle og regulere massestrømme på standen på forskellig vis.
 
På en stand kan man dosere mere eller mindre kemikalie, som funktion af massestrømmen af vand.
En anden stand kan man regulere vandstanden i en tank, på baggrund af en niveaumåling med lyd.
På en tredje stand kan man luftstyre ventiler og justere dem med hensyn til deres indbyggede PID regulator.
 
Alle standene har diverse måleudstyr og styretavler indbygget, som man kan simulere fejl og fejlfinde på.
 
Hvorledes kommer standene til at blive brugt?
Henrik fortæller >>vi har fået standene fra Bürkert som ønsker, at vi skal køre deres kurser i forbindelse med de forskellige produkter. Vi har samtidigt ønsket, at vi kan bruge standene til undervisningsbrug i forhold til vore maskinmesterstuderende<< Det vil typisk være i faget termiske maskiner standene vil blive interessante og specielt på 2. semester i pumpeteknik. >>Det er dejligt at vi nu har fået noget udstyr hvor vi kan arbejde seriøst med strømningsteknik og fx undersøge betingelserne omkring kavitation på en ventil<< siger Henrik.
Standene kan også bruges i forbindelse med automation, da styringen af diverse komponenter kan udforskes og afprøves.
 
Hvis du ønsker at benytte standene kan du kontakte Henrik.


Henrik Ulsøe

Fakta

Stilling: Adjunkt
Baggrund: Maskinmester
Tidligere jobs: Mester hos Mærsk, Bygdemaskinmester i Grønland, Rejsemontør for Stema Pedax og Siemens A/S Marine
Ynglingskage: Trøffel
 
Bürkert
Bürkert produkter og systemer kan anvendes overalt, hvor væsker og gasser skal måles, styres og reguleres. Læs mere på http://www.burkert.dk