Campus nyt

Aarhus Ø – den nye bydel på havnefronten / New town at the waterfront

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Aarhus Ø – den nye bydel på havnefronten / New town at the waterfront
by Jacob Munkholm Jensen - Monday, 4 May 2015, 7:41 AM
 

Aarhus Ø - den nye bydel på havnefronten

Kom til foredrag om Aarhus Ø den 20. maj. Tilmeld dig via linket nederst på siden. Aarhus oplever i disse år et historisk byggeboom. Tusindvis af nye indbyggere strømmer til, og der bliver bygget for milliarder af kroner. 


aarhus ø

De mange nye aarhusianere søger til centrum - til det pulserende byliv og de urbane fællesskaber i den gamle bydel og på Aarhus Ø, den nye bydel på havnen. Alle vil være med der, hvor dynamikken er stor, og derfor søger også virksomheder, uddannelses- og kulturinstitutioner ind til bymidten og havnen.


Aarhus Ø er byens største byggeprojekt og en helt ny bydel med boliger, erhverv, uddannelsesinstitutioner, ældreboliger, dagsinstitution, hovedbibliotek og borgerservice. Aarhus Ø vil på sigt huse 8.000-10.000 beboere og ca. 12.000 arbejdspladser. Om få år får bydelen et fantastisk havnebad, en strandzone, et syv meter højt udsigtstårn og et teater - til glæde for hele byen.


Til sommer åbner byens nye Hovedbibliotek og Borgerservice Dokk1. Dokk1 er det største kommunale anlægsprojekt i kommunens historie og del af byudviklingsprojektet Urban Mediaspace Aarhus. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Realdania og omfatter, ud over DOKK1, nye store pladser langs med inderhavnen, som vil skabe sammenhæng mellem byen og vandet og medvirke til at omdanne inderhavnen fra industrihavn til et aktivt byrum.


Kom og hør Niels Vad Sørensen, projektchef, Urban Mediaspace Aarhus og Bente Lykke Sørensen, centerchef, Byudvikling og Mobilitet fortælle om de spændende planer for Aarhus´ nye bydel på havnefronten.


Da der kun er 200 pladser i auditoriet er tilmeling nødvendig på:

https://auws.au.dk/Havnearealerne


Sted: Auditoriet, Navitas

Dato: 20-05-2015 kl. 16:00 -17:30

Tilmeldingsfrist: 19-05-2015