Campus nyt

Racerkører skal undervise autoteknologer på AAMS / racing car driver to teach in automotive technology

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Racerkører skal undervise autoteknologer på AAMS / racing car driver to teach in automotive technology
by Jacob Munkholm Jensen - Wednesday, 24 June 2015, 3:56 PM
 

Racerkører skal undervise autoteknologer på AAMS

Henrik Jacobsen er ny underviser på AAMS. Han er ansat til at undervise de nye autoteknologer i motorsport, og har selv en fortid som racerkører med eget racerteam.


Henrik Jacobsen


Forberedelserne forud for det første hold autoteknolog-studerende på AAMS er i fuld gang. I fredags ankom den første racerbil til projekthallen - en Formel Ford, og flere er på vej. Manden, som skal stå for undervisningen i motorsport, er Henrik Jacobsen. Han er oprindelig automekaniker og dannede i 1983 sit eget racerteam, hvor han i 6 år selv sad bag rattet i de hurtige Formel-Ford-racere rundt op på de europæiske baner. 


Senere, i 2009, var han med til at opstarte autoteknolog-uddannelsen på Aarhus Tech, og efter at den praktiske afvikling af uddannelsen er flyttet til AAMS, er Henrik fulgt med.


"Jeg skal undervise nye og allerede eksisterende studerende i den del af uddannelsen, der handler om motorsport. Vi flytter to eksisterende hold med over fra Aarhus Tech - i alt ca. 40 studerende. Et hold skal i praktik, og så kommer der to nye hold 1. semester-studerende," forklarer Henrik.


Det nye 1. semester autoteknologer bliver på cirka 63 studerende, og de består af både danske og internationale studerende. Undervisningen foregår på engelsk.


Erhvervsakademi Aarhus har udbudsretten til uddannelsen, og fra august 2015 driftes den i samarbejde med Aarhus Maskinmesterskole. Ansvaret for den daglige drift og undervisningen ligger hos AAMS, som også ansætter de nødvendige undervisere. På AAMS er det Casper Raahede, som er koordinator for uddannelsen.

Herunder ses et billede af den første Formel Ford, som AAMS har indkøbt til de nye autoteknologer. Der kommer dog flere biler til før studiestart ultimo august. 

Formel Ford


Læs mere om uddannelsen til autoteknolog - klik her!