Campus nyt

Rejsebrev fra UTAS i Tasmanien / Letter from interns in Tasmania

 
Billede af Jacob Munkholm Jensen
Rejsebrev fra UTAS i Tasmanien / Letter from interns in Tasmania
ved Jacob Munkholm Jensen - torsdag, 26. november 2015, 11:31
 
Rejsebrev fra UTAS I Tasmanien

Hej derhjemme! Vi er to knejter, Christian og Klaus, som har valgt et udlandssemester i Australien. Her studerede vi på UTAS, eller rettere Austrailan Maritime College (AMC), som er den maritime del af UTAS. Vi havde valgt at tage vores 8. semester i udlandet for at få nogle fede oplevelser, samt for at udfordre os selv på det faglige, det sproglige og det sociale plan.


Tasmanien UTAS/AMC


English summary: We are 2 marine and mechanical engineer students, who chose to study our 8th. semester abroad, at Australian Maritime College at Tasmania. Very recommendable!


Vi kan lige så godt begynde med en opsummering: Vi har nydt at gå på UTAS/AMC på grund af fagene, venlige medstuderende, gode undervisere, den fantastiske natur og klimaet. Især fagene lå til grund for vores valg af AMC/Tasmanien, da det stort set er det eneste sted i Australien, hvor man kan studere et ingeniørstudie med fokus på det maritime. AMC har også et rigtigt godt ry og styr på tingene. Niveauet er meget lig det, vi har oplevet på AAMS.

Vi ser meget frem til at komme på road trip rundt i Australien efter eksamenerne, hvor vi får en enestående mulighed for at opleve kultur samt natur som ingen anden sted. Vi har via Facebook fået bekræftet at der er et hav af backpackers, som rejse rundt i Australien, og man har derfor rig mulighed for at møde masser af rejsende. Ligeledes har vi igennem vores ophold mødt andre studerende, som vil gøre det samme, og vi har aftalt at mødes undervejs.

Alt i alt er Tasmanien i høj grad godkendt og hermed anbefalet!  

Livet som studerende på UTAS
Den 2. juni 2015 fløj vi fra KBH til Launceston i Tasmanien. Det er en mindre, stille, rolig og hyggelig by, men stadig den næststørste by i Tasmanien, og befinder sig midt på øen. I den første uge var der arrangeret flere forskellige introture med de andre internationale studerende, hvilket var en lækker måde at se lidt af Tasmanien på.

Vi havde valgt fire fag, som var et krav for at få nok ECTS point til et fuld semestres merit. Fluid Mechanics, var et af de fire fag, som viste sig at være et af de mere spændende. Faget fokuserede på flow og modstand i forskellige afskygninger, hvilket kan være relevant i mange andre dimensioneringsopgaver fremadrettet. Desuden skulle der i løbet af semesteret bygges en ubåd, som skulle testes for manøvrering samt aerodynamik. Et andet valgfag var Offshore Engineering and Operations. Et fag, der gennemgik mange former for offshore strukturer, olierigs, ROV´s og laboratorietests med bølgeenergi.  

Vi havde forventet, at der blev brugt computer og andre tekniske hjælpemidler til test og eksaminer, men vi blev hurtigt klogere, og erfarede, at det hele foregik med kuglepen, papir og lommeregner. 


Arbejdsbelastning og boligforhold
En typisk uge for os var med tre til fire timers undervisning om dagen, hvor mødetiden typisk var kl 10.00. Når timerne i skolen var forbi, kunne tiden enten bruges i UNI-gym (store GUNS), ude i det gode vejr og flotte natur eller - selvfølgelig - på hjemmearbejde. 

Det typiske hjemmearbejde var i størrelsesorden omkring 1-11/2 time om dagen, dog noget mere, hvis man ønskede at være på forkant med de større afleveringer. Der blev i løbet af semestret afholdt en midtvejstest i alle fagene, hvilket gav en god indikation på, om man havde fulgt med og var klar til eksamen. 

Vi boede i en rimelig stor lejlighed ca. 3 km fra skolen og gav 350 AUD pr. uge, fordelt på to personer. Vi vil dog anbefale at søge om et værelse på campus via uni, hvilket skal gøres inden studiestart. Vælger man som os at bo off campus, fravælger man samtidig et socialt element. Campus er også billigere, og koster ca. 185 AUD pr. uge for et værelse. 


Tasmanian sub