Campus nyt

"Udsmykning" af AAMS-etagen er i gang / Exhibition effects at the AAMS-floor

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
"Udsmykning" af AAMS-etagen er i gang / Exhibition effects at the AAMS-floor
by Jacob Munkholm Jensen - Thursday, 11 February 2016, 2:04 PM
 
"Udsmykning" af AAMS-etagen er i gang

Efter ønske fra DSF har skolens driftledelse besluttet at genintroducere nogle af de gamle maskinmester-relevante effekter, som siden flytningen til Navitas har stået hengemt i kælderen.


Udstillede effekter på AAMS


English summary: The AAMS-management has decided to re-introduce some of the exhibition effects relevant to marine and technical engineering students.


De studerendes Forening (DSF) har igennem længere tid haft et ønske om at skabe mere ånd i de råhvide Navitas-korridorer, naturligvis helst i form af effekter, som har relevans for undervisningen. Derfor er der nu blevet opstillet i alt seks effekter rundt om på etagen, som både signalerer maskinmester og bryder med den nye bygnings sterile udtryk.

Ønsket om et mere stemningsfuldt miljø i de nye omgivelser er desuden fremhævet som et punkt i STU'en (studietilfredshedsundersøgelsen) fra efteråret 2015. Ledelsens behandling af de studerendes tilbagemeldinger i forbindelse med STU'en affødte en handleplan med i alt 14 emner, som skal forbedres inden udgangen af 2017. "Udsmykningen" af skolen er en af dem.

Det p.t. opstillede udstyr består bl.a. af følgende:

  • En opskåret skruekompressor fra Sabro
  • En opskåret kølekompressor fra Atlas
  • En pumpe fra Desmi
  • En turbolader fra ABB
  • En udstødnings-ventil fra en totaktsmotor


Læs i øvrigt artiklen: AAMS-ledelsen tager kritiske røster i STU'en alvorligt