Campus nyt

På virksomhedsbesøg hos DK-Foods i Thorning / Students visit DK-Foods

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
På virksomhedsbesøg hos DK-Foods i Thorning / Students visit DK-Foods
by Jacob Munkholm Jensen - Monday, 18 April 2016, 11:16 AM
 
På virksomhedsbesøg hos DK-Foods i Thorning

150 tons pepperoni om ugen! Nu ved en gruppe AAMS'ere på 8. maskinmester-semester alt, hvad der er værd at vide om pepperoni.

 

Virksomhedsbesøg på DK-Foods

Projektlederlinjen foran køleanlægget med smagsprøver fra produktionen.


English summery: 8th semester students at the project leader elective visit DK-Foods. DK-Foods specialises in producing pepperoni, salami and chorizo for the industrial market. Every week, the products can be found topping more than 4 million pizzas in Europe. 


Den, der siger, at man ikke har chance for at komme vidt omkring på maskinmester-studiet, lyver. Det er i hvert fald en påstand, som de studerende på 8. maskinmester-semesters projektlederlinje kunne skrive under på, da de en dag i april besøgte Europas største BtB leverandører af pepperoni, salami og chorizo til det industrielle marked - nemlig DK-Foods i Thorning.  

Hver eneste uge ender virksomhedens produkter således på toppen af mere end 4 millioner pizzaer ud over hele Europa. Under besøget blev AAMS'erne vist rundt af Steffen Ramsgaard, direktør og produktudvikler. Han kunne fortælle, at  virksomheden er vokset fra en ugentlig produktion af 30 tons til nuværende hele 150 tons pepperoni på bare 12 år. DK-Foods er den mest automatiserede fødevareproducent i sin branche, bl.a. med robotteknologi fra Bila.

Og hvordan kan det så være relevant for projektlederne in spe at høre om storskala pepperoni-produktion? 

"Muligheden for at besøge DK-Foods var en god anledning til at se en virksomhed, der skaber konkurrencemæssige fordele gennem LEAN og produktionsoptimering på et marked, hvor der i stor udstrækning konkurreres på lønomkostninger. Mon ikke at man som kommende projektleder inden for LEAN vil lade sig inspirere af måden DK-Foods har grebet produktionen an? Det tror jeg," forklarer lektor Jes Schmidt, som underviser på projektlederlinjen.

Det var studerende Rasmus Ramsgård Bjerge som skaffede kontakten til DK-Foods, da hans morbror er ejer og stifter af fabrikken.