Campus nyt

Forskningens Døgn på Navitas på fredag / Day of science at Navitas

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Forskningens Døgn på Navitas på fredag / Day of science at Navitas
by Jacob Munkholm Jensen - Monday, 25 April 2016, 9:51 AM
 
Forskningens Døgn på Navitas på fredag

Fredag den 29. april fra kl. 13.00-17.00 byder Navitas igen velkommen til Forskningens Døgn, denne gang med temaet ”En verden af fascinerende forskning”. Alle interesserede er velkommen.


Forskningens Døgn 2016

English summary:
On Friday, April 29 once again Navitas will host the annual Day of Science. This time the theme is "A world of fascinating science." Everybody is welcome from 13.00-17.00.

Nysgerrighed, talent og viljestyrke driver forskningen vidt omkring og kortlægger nye hjørner af virkeligheden, som gør os klogere på det samfund, vi er en del af. Forskning er ikke en verden, der lukker sig om sig selv - den åbner nye muligheder! Og alle nysgerrige sjæle fortjener chancen for at få kig i denne verden af fascinerende forskning.

Det er præcis, hvad Uddannelses- og Forskningsministeriets årlige tilbagevendende videnskabsfestival Forskningens Døgn giver mulighed for.

Når Navitas åbner dørene fredag den 29. april, kan besøgende se frem til et væld af spændende speedforedrag, udstillinger, live-eksperimenter og workshops. Samtidig får du chancen for at besøge de åbne værksteder og gå en tur i det sekskantede ikonbyggeri Navitas - et internationalt kraftcenter for teknologisk innovation ved Aarhus' nye havnefront.

Under Forskningens Døgn vil AAMS være repræsenteret med en studievejleder og med mulighed for at kigge forbi maskinrumssimulatoren og minikraftværket i maskinlab. Desuden vil forårets 2. semester-projekter være udstillet i projekthallen.


For yderligere info om Forskningens Døgn på Navitas - klik her!