Campus nyt

Kunsten kommer til Navitas / Art comes to Navitas

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Kunsten kommer til Navitas / Art comes to Navitas
by Jacob Munkholm Jensen - Monday, 28 August 2017, 9:16 AM
 
Kunsten kommer til Navitas

Statens Kunstfond har bevilget et større udlån af kunstværker til Navitas-bygningen. Værkerne indvies ved en fernisering d. 4. september med rundvisning og præsentation af værkerne samt performance af Andreas Führer.  

Ferinsering på Navitas


English summary: The State Art Foundation has granted a lending of artworks to the Navitas building. The works will be opened at a vernissage on September 4th with a tour and presentation of the works and the performance of artist Andreas Führer.

Fremover bliver det på Navitas muligt at opleve en række unikke kunstværker udlånt af Statens Kunstfond. Over 3.000 faste brugere og besøgende gæster lægger dagligt vejen forbi Navitas, og det kunstneriske løft er noget, der glæder ejerforeningen og adm. direktør for INCUBA, Mai Louise Agerskov:  

"Vi synes, det er spændende at udfordre arkitekturen og husets fokus på teknik med kunst, der pirrer kreativiteten og åbner op for det ikke-målbare i en hverdag præget af fokus på konkrete løsninger og business cases. Det glæder os meget, at Statens Kunstfond også kunne se potentialet," siger hun.

Formålet med kunstlånet er at gøre Navitas til en endnu bedre ramme for kreativt og innovativt arbejde inden for forskning, uddannelse og virksomhedsudvikling. Samtidig ønsker ejerforeningen at skabe en interessant og æstetisk opløftende oplevelse for de daglige brugere og besøgende gæster, der opholder sig i huset.

Værkerne indvies ved en fernisering mandag den 4. september kl. 13.00–14.30 med indvielsestaler, rundvisning og performance ved kunstner Andreas Führer.


Program:

  • Velkomst og talerække: Navitas (Mai Louise Agerskov), Statens kunstfond (Jacob Fabricius), Kurator (Michael Roloff)
  • Performance v. kunstner Andreas Führer
  • Rundvisning i huset blandt de indlånte værker

Repræsenterede kunstnere:
Amalie Jakobsen, Amitai Romm, Andreas Führer, Anu Ramdas, Christian Danielewitz, Daniel Svarre, Ferdinand Ahm Krag, Julie Stavad, Matilde Mørk og Theis Wendt.

Værkerne udlånes i en periode på minimum fem år og op til 10 år.