Campus nyt

Studiejob: Bliv AAMS-ambassadør / AAMS Ambassador marine and technical engineers

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Studiejob: Bliv AAMS-ambassadør / AAMS Ambassador marine and technical engineers
by Jacob Munkholm Jensen - Thursday, 2 November 2017, 2:22 PM
 
Bliv AAMS-ambassadør og få netværk på tværs af semestrene

På AAMS har vi et dedikeret korps af studerende, som assisterer studievejledningen med at fortælle om uddannelsen til maskinmester mv. Hvert år må vi (af naturlige årsager) sige farvel til nogle af ambassadørerne, når de dimitterer, og derfor er vi altid på udkig efter nye.

Navitas


Er det noget for dig, at …

  • fortælle om din egen vej ind på studiet, og om dine egne erfaringer med studiet
  • lære at stå overfor en forsamling og kommunikere bredt og klart
  • få et stærkt netværk af medstuderende på tværs af semestrene på AAMS
  • være med til at bidrage til at få de rigtige studerende ind på uddannelsen
  • gennemgå et personligt udviklingsforløb med fokus på at være udadvendt og klart kommunikerende

… så bør du helt sikkert søge studiejobbet som AAMS-ambassadør!

Blandt de opgaver, vi bruger ambassadørerne til, kan nævnes:

  • Besøg på erhvervsskoler og gymnasier sammen med studievejlederen
  • Bemanding af messestand på DM i Skills og evt. andre messer
  • Rundviser og oplægsholder ved Åbent Hus-arrangementer
  • Undervisning af det årlige hold studiepraktikanter i uge 43
  • Modtagelse af nye studerende ved studiestart, mv.

Vi slår løbende opgaverne op i vores ambassadør-forum på campus, hvor du selv sørger for at tilmelde dig. Du bestemmer m.a.o. selv hvor travlt du vil have, men vi kræver, at du er aktiv og tager din del af opgaverne. Du får selvfølgelig løn

Vi søger maskinmester-studerende med både håndværker- og studenter-baggrund, og du skal allerhelst gå på 5. eller 6. semester. Men hvis du går på 4. semester og i dén grad kan genkende dig selv i det ovenstående, hører vi også gerne fra dig!

Skriv et par ord om dig selv og send hurtigst muligt din ansøgning til studievejleder Susanne Lehmann på mail sle@aams.dk.