Campus nyt

"Mockumentary"-filmprojekt på Mindet / mockumentary movie project at Mindet

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
"Mockumentary"-filmprojekt på Mindet / mockumentary movie project at Mindet
by Jacob Munkholm Jensen - Wednesday, 13 December 2017, 10:46 AM
 
"Mockumentary"-filmprojekt på Mindet

I weekenden lagde autoteknologernes værksted kulisse til optagelser til en onetake såkaldt mockumentary-film, lavet af filmskole-studerende.

Mockumentary på Mindet


English summary: Last weekend the automotive technology workshop at Mindet set the scene of the filming of a so-called onetake mockumentary. A fictional story in a documentary style.


Der var heftig aktivitet i autoværkstedet på Mindet i søndags, da et filmhold og en gruppe amatørskuespillere knoklede for at få optagelserne i kassen til et skoleprojekt på på VIA-uddannelsen MSP - en filmskole i Aarhus Filmby.

"Filmen er en skoleproduktion, så fokus er på at udvikle vores evner samt at eksperimentere og udfordre os selv. Netop det med at udfordre os selv, er en stor del af denne produktion. Filmen er en såkaldt ”mockumentary” som i sit udtryk er en dokumentar, bare med en fiktions-historie," forklarer Theis Gavnbo Holmstrup, som er instruktør på filmen. Han beretter videre: 

"Vores mockumentary bliver filmet i et såkaldt ”Onetake”, hvilket vil sige, at der aldrig bliver klippet i filmen."

Filmen handler kort fortalt om en biltyv, som stjæler en bil og kører rundt i Aarhus midtby, hvor han kommer til at møde forskellige mennesker. Det hele ender med at tyven afleverer bilen på et værksted - som altså er autoteknologernes kulisse på Mindet.

Holdet bag filmen har lovet at sende os den endelige version af filmen, så snart den er klar.