Campus nyt

AAMS'ere gæster (igen) Ukraine / AAMS students guest the Ukraine

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
AAMS'ere gæster (igen) Ukraine / AAMS students guest the Ukraine
by Jacob Munkholm Jensen - Wednesday, 4 April 2018, 10:38 AM
 
AAMS'ere gæster (igen) Ukraine 

I marts var endnu et hold AAMS'ere på tur til Ukraine - denne gang bl.a. med besøg på atomkraftværket Rivne Nuclear Power Plant.

Rivne Nuclear Power plant


English summary: Marine- and technical engineer students from AAMS often guest the Ukraine, and this spring a 6th semester class visited the Rivne Nuclear Power Plant.

Det er efterhånden tradition at 6. semester-studerende med jævne mellemrum vælger Ukraine som destination for deres studietur. Og det er en god idé - dels fordi det er billigt, og dels fordi der er masser af spændende ting at se.

Under besøgene plejer AAMS'erne at gæste det nedsmeltede Tjernobyl-værk og den nærtliggende spøgelsesby Pripyat. Men denne gang besøgte de også et aktivt værk, nemlig Rivne Nuclear Power Plant i Varash. Faktisk lavede værket et nyhedsindslag om besøget, som kan ses (på ukrainsk) i linket her:




Kontrolrummet, der besøges i videoen, er værkets simulatorrum, hvor de studerende bl.a. prøvede både lidt drift og en nødnedlukning af reaktoren. 

Få hjælp til planlægningen
Endelig bør det nævnes, at hvis din klasse pønser på en studietur til Ukraine, så er der masser af hjælp at få m.hens. til planlægningen. Vi har nemlig vores helt egen Ukraine-ekspert i underviser Niels Henriksen, som er ukrainsk gift, og som vel efterhånden kender landet som sin egen bukselomme. Niels er altid klar til at hjælpe jer med gode råd og kontakter. Kontakt Niels på tlf. 4122 7108, eller på mail nhe@aams.dk.

Læs i øvrigt campus-artiklen fra efteråret 2017: Ukraine - slaraffenland for en maskinmester