Campus nyt

Maskinmesterstuderende søges til Climate Challenge

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Maskinmesterstuderende søges til Climate Challenge
by Jacob Munkholm Jensen - Monday, 22 October 2018, 10:54 AM
 


Med Climate Challenge bringes studerende og forskere tæt på erhvervslivet og de virksomheder, der netop nu står over for store klimaudfordringer. Der fokuseres på fremtidens erhvervsmuligheder inden for bæredygtig klimateknologi og gives inputs fra spændende oplægsholdere, der arbejder konkret med klimaudfordringerne inden for mange forskellige faglige felter. Climate aChallagne løber af stablen i uge 45.

Climate Challenge


Climate Challenge er arrangeret af Studenterhus Aarhus og Klimatorium, som er udviklet under EU-projektet Coast to Coast Climate Challenge. Temaugen er udviklet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i Aarhus, Lemvig Kommune og Lemvig Vand og Spildevand.

Med ”Climate Challenge” bringer vi studerende og forskere tæt på erhvervslivet og de virksomheder, der netop nu står over for store klimaudfordringer. Her fokuserer vi på fremtidens erhvervsmuligheder inden for bæredygtig klimateknologi. Det er en inspirationsuge, hvor vi får inputs fra spændende oplægsholdere, der arbejder konkret med klimaudfordringerne inden for mange forskellige faglige felter herunder teknologi, formidling og innovation.

Climate Challenge løber af stablen i uge 45, 2018. Mandag, tirsdag og onsdag fungerer som ”oplægsdage” i Studenterhus Aarhus, hvor oplægsholdere fra både uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet præsenterer, hvordan de arbejder konkret med klimaudfordringerne.

Hver af disse dage fokuserer vi på henholdsvis teknologi og business, internationale studerende samt formidling og samfund. Oplægsdagene afsluttes desuden med en workshop, hvor dagens bedste idé vinder 1000 kr. Torsdag går turen mod Vestjylland, hvor deltagerne får mulighed for at se klimaudfordringerne med egne øjne og møde de vestjyske virksomheder, der lige nu arbejder på at løse dem. Fredag samler vi ugen op med en dag fokuseret på finansiering, og hvordan deltagerne har mulighed for at starte deres klimakarriere enten som virksomhedssamarbejder eller som start-ups.

Læs mere og tilmeld dig Climate Challenge - klik her!