Campus nyt

Drømmer du om at blive møller?

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Drømmer du om at blive møller?
by Jacob Munkholm Jensen - Monday, 19 November 2018, 1:54 PM
 


På Odder museum står der noget så unikt som et nyrestaureret, funktionelt, halvhøjt mølleri. Museet har kontaktet os, fordi de leder efter fingerfærdige - og gerne historisk interesserede - folk, der vil være med i et møllelaug, som har til formål at genoplive Odder Vand- og Dampmølle igennem levende formidling.

Odder Museum mølle


Du vil få mulighed for at arbejde med gammelt maskineri under kyndig vejledning og lære om betjening, sikkerhed og vedligeholdelse, samt modtage masterclass-undervisning i publikumsformidling fra formidlingsudviklere fra Moesgaard Museum. Hvis det lyder som noget for dig, kan du høre nærmere den 22. november 2018, hvor museet vil starte møllen og køre med maskinerne med korn på systemet.

Møllen begynder klokken 17:00 og forventer at køre til ud på aftenen. Museet bliver vært for lidt godt at spise og drikke for de kommende frivillige. Letbanen og bus 100 kører så godt som til døren.

Læs mere om at være frivillig på Odder Vand- og Dampmølle - klik her!

Du er også velkommen til at kontakte museumsinspektør Klaus Markmann Jensen på kmj@moesgaardmuseum.dk eller ringe på telefon 86540175 i museets åbningstid.