Campus nyt

Fra elektriker til elinstallatør på 3 år

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Fra elektriker til elinstallatør på 3 år
by Jacob Munkholm Jensen - Thursday, 6 December 2018, 11:17 AM
 


Første årgang deltids elinstallatør-studerende fra AAMS står snart med deres eksamensbevis i hånden. Erfaringerne fra uddannelsen er gode, fortæller studerende. 

Elinstallatør på deltid


Elektriker Jimmi Berthel havde længe savnet, at der skulle ske noget rent fagligt. Så da elfirmaet Verdo Teknik gav ham en ny og mere ansvarsfuld stilling som projektleder, skulle der følge en titel som elinstallatør med. Derfor startede Jimmi på akademiuddannelsen i elinstallation på AAMS. De sidste tre år har han uddannet sig på deltid sideløbende med sit fuldtidsjob.

“Udbyttet har været godt, synes jeg. Men man kommer ikke sovende til det. Der er en del læsning og opgaver, så man skal virkelig ville det,” fortæller han.

Første årgang på ca. 15 studerende dimitterer snart. En af dem er seniortekniker Morten Ulrik Christensen fra Mariendal Electrics. Også han har elektriker-baggrund.

“Jeg har fået meget ud af uddannelsen. Fordi jeg har fået en bredere viden, kan jeg i dag udføre mit arbejde mere korrekt,” forklarer Morten Ulrik Christensen.

Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Erhvervsakademi Aarhus, som har udbudsretten, og AAMS, som har underviserne og faciliteterne. 

Se Erhvervsakademi Aarhus’ korte video om AAMS-elinstallatørerne her: