Campus nyt

Gode vibrationer som selvstændig maskinmester

 
Billede af Jacob Munkholm Jensen
Gode vibrationer som selvstændig maskinmester
ved Jacob Munkholm Jensen - mandag, 10. december 2018, 14:33
 


Kasper Barrett er maskinmester fra AAMS. Han har valgt et arbejdsliv som selvstændig i TME Solutions ApS, der tilbyder vibrationsmålinger og -analyser, Condition Monitoring Systemer og balancering af roterende maskineri.

Kasper Barrett


"Allerede mens jeg læste til maskinmester på Aarhus Maskinmesterskole, var jeg selvstændig med eget smedeværksted. Ved siden af lavede jeg også teknisk tegning til maskiner og produktionsanlæg for at tjene lidt ved siden af SU’en," fortæller Kasper Barrett til fagbladet Maskinmesteren.

"Da jeg stod færdiguddannet maskinmester, var jeg ikke helt sikker på, hvad der skulle ske, men jeg vidste at der var et behov for vibrationsmålinger i forbindelse med vedligehold og fejlfinding, da teknologien og prisen for instrumenterne i dag er blevet rigtig attraktiv. Da der samtidig opstod mulighed for at overtage det danske agentur for ADASH-måleudstyret, besluttede jeg at etablere TME Solutions ApS," fortæller han videre.

Hele Kaspers historie er at finde i december måneds udgave af fagbladet Maskinmesteren. Vi har fået lov til at viderebringe artiklen i sin helhed - klik her! 

(Artiklen åbner som en PDF)