Campus nyt

Studiemedarbejdere søges til AAMS

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Studiemedarbejdere søges til AAMS
by Jacob Munkholm Jensen - Wednesday, 12 December 2018, 2:33 PM
 


AAMS søger i øjeblikket to typer studiemedarbejdere: Én til opgaver i Åbent Værksted og én til arduino-relaterede opgaver i forbindelse med 2. semester-projekterne. Læs mere herunder og overvej, om et af jobbene er noget for dig.

Studiemedarbejder til Åbent Værksted

På Åbent Værksted kan alle studerende på Navitas og folk fra INCUBA, som har det nødvendige sikkerhedskursus, benytte AAMS' svejse- og spåntagningsværksteder. I indeværende semester kan man benytte Åbent Værksted på tirsdage i tidsrummet 16.00-18.30. Men med ansættelse af kompetente studiemedarbejdere forventer vi at kunne udvide åbningstiderne.

Som studiemedarbejder i Åbent Værksted kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med faglærerne om at give brugerne af tilbuddet faglig sparring, føre opsyn med maskinerne, samt at lave forefaldende arbejde i forbindelse med oprydning og vedligehold. Arbejdstiden vil være ca. 3 timer om ugen i tidsrummet 15.30-19.00, svarende til ca. 20 uger pr. semester. Åbent værksted ligger typisk på tirsdage eller torsdage. Der vil som udgangspunkt ikke være Åbent Værksted i AAMS’ ferieperioder. Lønnen er på 125 kr. i timen + feriegodtgørelse.

Lidt om dig:

  • Du er udlært værktøjsmager, smed eller industritekniker (tidligere maskinarbejder)
  • Du har i dit arbejde som svend opnået livserfaring og viden inden for dit fagområde
  • Du er ansvarsbevidst, serviceminded og en naturlig autoritet i et værksted
  • Du har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne og har sans for at videreformidle viden

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte studieleder Kim Elsø Jensen på tlf. 41 22 71 45, eller på mail: kej@aams.dk. Send din ansøgning til prorektor Jesper Kofoed Petersen på mail jkp@aams.dk.

Du kan læse mere om Åbent Værksted på campus - klik her!


Arduino-studiemedarbejder til 2. semester-projekterne

AAMS søger en studiemedarbejder, som skal vejlede og sparre med de studerende i brugen af Arduino i maskinmesteruddannelsens 2. semester-projekter.

I 2. semester-projekterne anvender de studerende stadig oftere Arduino, hvor de eksperimenterer med mange forskellige automationsmæssige problemstillinger. Derfor skal du som Arduino-studiemedarbejder arbejde tæt sammen med de 2. semester-studerende og deres faglærere om gode, fornuftige løsninger. Arbejdstiden vil være ca. 2 timer 2 gange om ugen i tidsrummet 15.30-17.30 i løbet af de første 8 uger af et semester. Lønnen er på 125 kr. i timen + feriegodtgørelse.

Lidt om dig:

  • Du har stor interesse i arbejdet med Arduino
  • Du har gennem din interesse oparbejdet en solid og bred viden om netop Arduino platformen
  • Du har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne og har sans for at videreformidle viden
  • Du kan vejlede de studerende i opsætning og konfiguration af de valgte komponenter

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte studieleder Kim Elsø Jensen på tlf. 41 22 71 45, eller på mail: kej@aams.dk. Send din ansøgning til prorektor Jesper Kofoed Petersen på mail jkp@aams.dk.