Campus nyt

Lønstigninger til maskinmestrene i 2018

 
Billede af Jacob Munkholm Jensen
Lønstigninger til maskinmestrene i 2018
ved Jacob Munkholm Jensen - mandag, 7. januar 2019, 11:27
 


Den årlige lønstatistik fra Maskinmestrenes Forening (MMF) viser lønstigninger og meget lav ledighed blandt maskinmestrene. 

Lønstigninger til maskinmestrene


Er du (på vej til at blive) maskinmester, så har du fat i den lange ende. Også rent økonomisk - i hvert fald når du er færdiguddannet og kommet i gang med karrieren. Nye tal fra MMF viser nemlig, at maskinmestrenes lønninger nu matcher civilingeniører og dataloger. De gennemsnitlige månedslønninger for maskinmestre fordeler sig således: 

  • Privatansat i land: 55.657 kr. 
  • Privatansat til søs: 64.411 kr. 
  • Offentlig ansat på overenskomst: 47.309 kr. 
  • Offentlig ansat som tjenestemand: 51.346 kr. 

Som bekendt er det ofte udbud og efterspørgsel, der bestemmer værdien af en arbejdskraft. Maskinmestrene er en meget efterspurgt vare på arbejdsmarkedet, hvilket også kommer til udtryk i antallet af ledige. I 2017 lå ledighedsprocenten således på 2,2 pct. svarende til 165 fuldtidsstillinger. Dog vil dimittendledigheden altid være højere end landsgennemsnittet, idet det første job som regel er det sværeste at få. Og som regel er det første job da heller ikke lige så vellønnet som senere hen i karrieren.

Læs mere om lønudviklingen i 2018 i MMF's dugfriske lønstatistik - klik her!