Campus nyt

Sådan rekrutterer virksomheder anno 2019

 
Picture of Kristoffer Mølstrøm
Sådan rekrutterer virksomheder anno 2019
by Kristoffer Mølstrøm - Wednesday, 27 November 2019, 11:13 AM
 

Guide og inspiration til jobsøgning, fremtidens arbejdsmarked og indsigt i, hvordan danske virksomheder rekrutterer.


Ballisager

Konsulenthuset Ballisager har netop udgivet deres rekrutteringsanalyse anno 2019, der giver de nyeste tal og procenter på, hvordan virksomheders rekrutteringsproces, holdninger og præferencer er. 

Analysen viser bl.a., at sociale medier som LinkedIn og Facebook er på vej tilbage som rekrutteringsplatforme. For første gang siden 2011. Opslåede stillinger topper stadig listen, som den mest anvendte rekrutteringskanal.  

Derudover viser undersøgelsen også, at de attraktive kompetencer i fremtiden går på forandringsparathed, at tænke strategi og helhed og ikke mindst at kunne samarbejde.

Læs den fulde analyse her: https://ballisager.com/wp-content/uploads/2019/08/Rekrutteringsanalysen-2019.pdf 

Få konkrete råd, ny viden og andet jobsøgningsguf lige her: https://ballisager.com/blog/jobsoegning/


  

Picture of Jannick Skytte
Re: Sådan rekrutterer virksomheder anno 2019
by Jannick Skytte - Wednesday, 27 November 2019, 2:41 PM
 

Interessant. 

"De tre mest attraktive kompetencer på fremtidens arbejdsplads er forandringsparathed (53%), evnen til at arbejde selvstændigt (46%) og forretningsforståelse (42%)"

Måske skulle man kigge på dette på studiet da jeg oplever at arbejdsopgaverne som oftest er 90% gruppearbejde.

Per Hessellund
Ang: Re: Sådan rekrutterer virksomheder anno 2019
by Per Hessellund - Wednesday, 27 November 2019, 10:42 PM
 

Hej Jannick.

Godt set!

Men pas nu lidt på med statistikken og hvordan du tolker på den. Hvis du kigger i rapporten finder du tabel 23:

Tabel 23

Denne tabel nuancerer billedet en smule - samarbejdsevner vægtes højt specielt i større virksomheder hvilket måske ikke er så mærkeligt.

En af forudsætningerne for et godt samarbejde er, at hvert individ i gruppen kan tage et ansvar og arbejde selvstændigt, ellers kommer samarbejdet ikke til at fungere. Der er rigtigt meget samarbejde på MFU (som du deltager på), men jeg håber også, at du oplever, det kræver en stor portion selvstændigt arbejde. Dvs. der løbende bliver stillet krav til dig, både fra dine undervisere men også fra dine medstuderende.

Når jeg kigger på statistikken i tabel 23, kan jeg blive mere forundret over at "At have kritisk sans" scorer så lavt - Gad vide hvordan det spørgsmål er stillet i undersøgelsen... thoughtful

Mvh. Per

Picture of Kristoffer Mølstrøm
Ang: Re: Sådan rekrutterer virksomheder anno 2019
by Kristoffer Mølstrøm - Wednesday, 27 November 2019, 11:46 PM
 

Hej Jannick og Per

Jeg tror også, at man skal passe på med at adskille det at arbejde selvstændigt og samarbejde. De to hænger - eller bør i hvert fald hænge - uløseligt sammen. 

Som jeg læser og tolker virksomhedernes svar i tabel 23, er svarene et generelt udtryk for det stigende behov for soft skills. Altså de evner, der er meget svære at erstatte med robotter, automation og digitalisering - det være kreativ tænkning, samarbejde, løsning af komplekse problemer, forandringsparathed, at skabe relationer og være i stand til at forstå helheder og sammenhænge.

Og forhåbentlig udvikler man 'soft skills'-kompetencer, når man samarbejder i grupper og indgår i dialog om løsning af konkrete problemstillinger smile   

Hvis lysten er til endnu mere læsning om emnet, kan man jo lige kigge i World Economic Forums rapport om fremtidens jobs og kompetencer