Campus nyt

Fuldt hus til Karrieredagen 2013

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Fuldt hus til Karrieredagen 2013
by Jacob Munkholm Jensen - Wednesday, 17 April 2013, 3:02 PM
 

Fuldt hus til Karrieredagen 2013

Da Maskinmestrenes Forening og Det Blå Danmark afholdt karrieredag for AAMS-studerende,
var auditorierne fyldt til bristepunktet.


Onsdag den 17. april 2013 inviterede Maskinmestrenes Forening og Det Blå Danmark til Karrieredagen 2013 i Aarhus. Gennem inspirerende foredrag satte Karrieredagen fokus på de mangeartede karrieremuligheder for maskinmestre, og viste stande fra deltagende virksomheder.

Karrieredagen 2013 henvendte sig til studerende i sidste del af deres uddannelsesforløb, samt til øvrige medlemmer af Maskinmestrenes Forening med interesse for at høre om karrieremuligheder for maskinmestre mv. Og det var et tilbud, som blev modtaget med stor interesse i Aarhus. I hvert fald var der fuldt booket til arrangementet, og ikke én stol stod ledig i løbet af dagens flere foredrag. Her kunne man bl.a. høre om karriere til søs, offshore, i industrien og i fjernvarmesektoren.

Foruden i Aarhus afholdes Karrieredagen 2013 også på SIMAC, Maskinmesterskolen København, Fredericia Maskinmesterskole, TMO på Erhvervsakademi Sydvest og på MARTEC.

Virksomheder, der udstillede på Karrieredagen i Aarhus:

  • Det Blå Danmark - World Careers
  • Tjenestemændenes Forsikring
  • Lån & Spar
  • Grundfos