Campus nyt

V2'ernes værkstedsprojekt skudt i gang

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
V2'ernes værkstedsprojekt skudt i gang
by Jacob Munkholm Jensen - Monday, 2 September 2013, 12:05 PM
 

V2'ernes værkstedsprojekt skudt i gang

En del af holdet bag ubåden Nautilus: Simon, Pelle og Hans Christian.

Så er værkstedsskolens 2. semester i fuld gang med at tænke kreative tanker på Nordhavnen. Igen i år er der både fantasifulde og temmelig udfordrende ideer iblandt.


I sidste uge gik V2'erne i gang med intro, problemformulering, idégenerering osv. i forbindelse med det store værkstedsprojekt. Det er endnu for tidligt at bringe en liste over V2'ernes projekter, idet deadline for godkendelser først er på tirsdag. Men flere grupper er allerede i fuld gang med at tænke, tegne og diskutere.


Blandt andet er en gruppe i gang med at brainstorme på en maskine, som kan rense et skrog uden at skibet behøver blive hejst op af vandet. En anden gruppe researcher en idé om en grill til pattegris, som skal kunne åbne, lukke og hæves elektronisk, samt muligvis med en art indbygget grillstarter. Et tredje projekt er allerede langt fremme med ideerne til en fjernstyret ubåd, Nautilus, som skal gøre det lettere for amatørbiologer at udforske havets bund.


Vi spurgte holdet bag Nautilus om de mange teoretiske overvejelser, man skal gøre sig før den praktiske del sætter ind. Se filmen ved at klikke på linket herunder. Om et par uger besøger vi igen Nordhavnen og ser hvor langt de er kommet med projektet!


Tidsramme for værkstedsprojektet:

  • Produkterne afleveres fredag uge 42
  • Fremvisning fredag i uge 43
  • Eksamen i uge 44