Campus nyt

AAMS modtager gratis kompressorer fra Johnson Controls

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
AAMS modtager gratis kompressorer fra Johnson Controls
by Jacob Munkholm Jensen - Tuesday, 17 September 2013, 11:50 AM
 

AAMS modtager gratis kompressorer fra Johnson Controls

Tue Jacobsen (tv) fra Johnson Controls og Marc Bæk Nielsen, AAMS. Kompressorerne blev leveret i original emballage.

I sidste uge modtog AAMS fem stk. kølekompressorer kvit og frit fra Johnson Controls Refrigeration Part Center i Højbjerg, som beskæftiger sig med alt inden for industriel køleteknik.


”Vi tænkte, at dem kunne Aarhus Maskinmesterskole sikkert godt bruge. Vi aftager en del af de maskinmestre, som dimitterer fra skolen, og på den måde var kompressorerne jo også godt givet ud,” fortæller Tue Jacobsen, som sidder i Johnson Controls Refrigeration Part Centers salgsafdeling.

Både semi-hermetiske og åbne
Det var ham, som kontaktede sin gamle kollega, Marc Bæk Nielsen, som i dag er semesterkoordinator og underviser på AAMS, og spurgte om skolen måske kunne bruge de fem kølekompressorer. Og det kunne vi selvfølgelig.

Kompressorerne er oprindelig hjemkøbt til videresalg, men da de efterhånden er nogle år gamle om end stadig helt ubrugte og i original emballage, kunne Johnson Controls af reklamationsmæssige årsager ikke længere sælge dem. Derfor valgte man at forære dem til AAMS. Nogle af dem er større semi-hermetiske og andre er små åbne kompressorer.

Forskellige muligheder for anvendelse
”Det er endnu ikke helt sikkert hvad vi vil bruge dem til. Der er tale om kølekompressorer, som skal installeres i køleanlæg. Nogle af dem kan umiddelbart installeres i vores anlæg og blive brugt i laboratorierne, mens andre måske kan blive skåret op til undervisningsbrug, så man kan se hvad der er indeni,” forklarer Marc Bæk Nielsen, som nu vil overlade det til de rette kolleger at afgøre, hvor på skolen kompressorerne vil gøre størst gavn.

Johnson Controls Refrigeration Part Center i Højbjerg leverer banebrydende automotive interiører, og tilbyder produkter og ydelser, der optimerer energiforbrug og forbedrer komfort og sikkerhed til bygninger mv.