Campus nyt

Nye regler for kopiering af materialer i undervisningen / New rules about copying

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Nye regler for kopiering af materialer i undervisningen / New rules about copying
by Jacob Munkholm Jensen - Wednesday, 23 October 2013, 11:57 AM
 

Nye regler for kopiering af materialer i undervisningen


Både studerende og ansatte er omfattet af den nye aftale med Copydan. Herunder kan du læse lidt om hvad du må og hvad du ikke må kopiere, scanne og udskrive.


Aarhus Maskinmesterskole har indgået en ny aftale med Copydan om hvor meget (og hvor lidt) vi må kopiere til undervisning. Aftalen gælder både administrativt personale, undervisere og studerende, og omfatter både dansk og udenlandsk materiale.


For INDHOLDET gælder følgende:

  • Du må udskrive fra alle hjemmesider.
  • Du må skanne alt materiale. 
  • Du må kopiere billeder i sammenhæng med tekst.
  • Du må fotokopiere fra alle trykte udgivelser.
  • Du må vise skannet materiale i præsentationsværktøj som f.eks. Powerpoint eller Prezi, men ikke gøre præsentationen tilgængelig.


For OMFANGET gælder følgende:

  • Du må altid kopiere op til fire (4) sider.
  • Du må pr. semester kopiere op til 20 pct. af en publikation, dog højst 30 sider.


For LAGRING gælder følgende:
Du må gøre skannet materiale tilgængelig på password-beskyttede platforme som f.eks. Campus og Google Drev. Det vil sige, hvor der kun er adgang for interne brugere som undervisere, studerende og kursister.

Dette må du ALDRIG gøre:

  • Skanne eller digitalkopiere aviser og dagblade.
  • Kopiere fra e-bøger, der sælges kapitelvis.


Kreditering
Husk altid på kopien eller det skannede materiale at angive:

  • materialets titel
  • ophavskvinder og -mænd (forfattere)
  • udgiverens navn (forlag)
  • udgivelsesår


Få et overblik af Copydan-aftalen - klik her!
(også gengivet nederst på denne side)

Er du i tvivl? Så gå ind på tekstognode.dk eller spørg metode- og videnkoordinator ved AAMS Søren Skøtt Andreasen (ssa@aams.dk).


Picture of Jacob Munkholm Jensen
Ang: Nye regler for kopiering af materialer i undervisningen / New rules about copying
by Jacob Munkholm Jensen - Tuesday, 29 October 2013, 8:45 AM
 

Præcisering af ovenstående artikel

Vi har fået en præcisering, som specifikt gælder følgende afsnit og omfatter teksten i den sidste bullit:

For INDHOLDET gælder følgende:

  • Du må udskrive fra alle hjemmesider.
  • Du må skanne alt materiale. 
  • Du må kopiere billeder i sammenhæng med tekst.
  • Du må fotokopiere fra alle trykte udgivelser.
  • Du må vise skannet materiale i præsentationsværktøj som f.eks. Powerpoint eller Prezi, men ikke gøre præsentationen tilgængelig.

Den korrekte ordlyd i sidste bullit er naturligvis:

  • Du må vise skannet materiale i præsentationsværktøj som f.eks. Powerpoint eller Prezi.

Tak til den opmærksomme læser, der har gjort os opmærksomme på miseren.