Database for afgangsprojekter ved Aarhus Maskinmesterskole

Herunder finder du projekter udarbejdet af studerende på Århus Maskinmesterskole.
Alle offentliggjorte projekter er evalueret og som minimum bestået til karakteren 02 eller højere.

Projekterne findes i den form, som de blev afleveret i, med undtagelse af redigering eventuelle fortrolige afsnit. Dvs eventuelle fejl og mangler vil kunne optræde i de oploadede projekter.

Søg i projekterne med Googles søgemaskine.

Titel: Comparing Wet and Dry Exhaust Gas Cleaning Systems
Fagområde: Energi
Klima
Maskinlære
Miljø
Termiske maskiner
Andet: Marine Engineering, rules and regulation
Nøgleord: Desulphurization systems on vessels
Beskrivelse:

Introduction

This bachelor project is about the difference between the wet and dry Exhaust Gas Cleaning Systems (EGCS). The EGCS can remove sulphur oxide in the exhaust gas on vessels equivalent to the allowed amount of sulphur content in marine fuel oil.

Currently this is a hot topic due to the change in the allowed sulphur content in marine fuel oil in 2015 inside Emission Control Areas (ECA).
The bagground for this thesis is the writers graduation project as a Bachelor of Technology Management and Marine Engineering (Maskinmester) at Aarhus School of Marine and Technical Engineering.
This subject is choosen in cooperation with Scandic Diesel Services in Montreal/Canada where the writer did his undergraduate trainee period.

Problem Statement - main question

Which one of the exhaust gas cleaning systems is the most sustainable in order to comply with the future regulations/requirements – the wet or dry technology?

Engelsk resumé:

Resumé (på dansk da projektet er på engelsk) 

Baggrunden for dette projekt er udfærdigelse af et bachelorprojekt i forbindelse med maskinmesteruddannelsen på Aarhus Maskinmesterskole. Emnet i projektet er ønsket af Scandic Diesel Services i Montreal/Canada, hvor bachelorpraktikopholdet blev udført.
Dette projekt omhandler forskellen mellem et vådt og tørt afsvovlingsanlæg på skibe. Det stillede hovedspørgsmål lagde op til en undersøgelse af, hvilken af de to systemer som er den mest bæredygtige i forhold til at kunne overholde fremtidens miljøkrav. Projektet tager udgangspunkt i de regler og reguleringer, som er opstillet i MARPOL Annex VI regulation 14, der regulerer svovludledningen fra skibsindustrien. Den næste vigtige dato angående svovludledning er d. 1. januar 2015, hvor svovlindholdet i brændselsolien maximalt må være 0,1 % inden for bestemte områder kaldet Emission Control Areas (ECA). Ang. NOX udledning bliver der strammet op d. 1. januar 2016 ifølge TIER III. Dette sker, med mindre en revision udfærdiget af IMO ændrer på dette. Bemærk at dette kun gælder for nye skibe eller om konstruktioner.

Det tekniske aspekt er derefter undersøgt i forhold til at kunne sammenligne de to systemer. Projektet har klargjort de væsentligste forskelle, som der er i mellem et vådt og et tørt afsvovlingsanlæg på skibe. En af forskellene er opbygningen, hvor et tørt anlæg er væsentligt tungere i forhold til et vådt anlæg. Samtidig gør konstruktionen, at det tørre anlæg er placeret højere oppe i skibet, hvilket har en negativ indflydelse i forhold til tyngdepunktet på skibet. En anden forskel er håndteringen af de førnævnte NOX krav, som måske kommer i 2016. Grunden til det er, at en katalysator som reducerer NOX ikke kan håndtere svovl i udstødningsgassen, og derfor skal katalysatoren placeres efter afsvovlingsanlægget. Sammenlignet med et tørt afsvovlingsanlæg sænker et vådt anlæg udstødningstemperaturen væsentligt. Dette gør, at monteringen af en katalysator til at reducere NOX udledningen findes bedre egnet til et tørt anlæg grundet den høje temperatur, som en katalysator kræver for at være effektiv. Den væsentligste forskel er det tørre anlægs brug af kalkpiller, som er højt sammenlignet med det kemikalieforbrug, det våde anlæg forbruger. Dette gør, at skibe med et tørt anlæg skal have store tanke til
kalkpillerne for at kunne sejle længere strækninger. Og samtidig skal der også indhentes nye forsyninger af kalkpiller, hvilket er mest realistisk, hvis skibet har fast rutefart til de samme havne.

Der var et tilbud på et vådt afsvovlingsanlæg til rådighed i projektet. I forhold til det blev der gentagne gange forsøgt at indhente et tilbud til det samme skib på et tørt anlæg fra Couple-Systems, uden at det lykkedes. Derfor blev der lavet nogle antagelser for at kunne sammenligne de to systemer økonomisk, hvor det våde afsvovlingsanlæg viste sig at være en bedre investering, men grundet de usikre antagelser er dette kun vejledende.

Begge afsvovlingsanlæg har vist sig at kunne overholde de krav, som er opstillet til et afsvovlingsanlæg på skibe. Derfor er hovedkonklusionen, at det ikke har været muligt at konkludere, om det er det våde eller tørre afsvovlingsanlæg, som er den mest bæredygtige. Hvert skib må lave deres egen vurdering før valget træffes.

Den positivistiske metode er fundamentet i projektet, og de data som er brugt, er hovedsageligt fra materiale fundet på nettet samt materiale modtaget fra relevante personer i afsvovlingsindustrien. Den kvalitative metode er brugt ved de spørgsmål, som er stillet ved interview og e-mail korrespondance. Empirisk viden fra personer i afsvovlingsindustrien på kraftværker er brugt til at sammenligne om de data, som er modtaget fra skibsindustrien er valide.

Forfatter(e): Ole Groulef Vestergaard
Uploadet af: Ole Groulef Vestergaard
Hovedfil: PDF document Comparing Wet and Dry Exhaust Gas Cleaning Systems.pdf
Bilag:
Denne post blev tilføjet Friday, 7 June 2013, 1:25 PM og er senest redigeret Monday, 9 September 2013, 5:45 PM