Campus nyt

AK - og det forsømte forår...

 
Per Hessellund
AK - og det forsømte forår...
by Per Hessellund - Monday, 17 September 2012, 8:35 AM
 
Vejen til maskinmesterstudiet er lang hvad enten man vælger den gymnasiale eller den håndværksmæssige vej. For de som vælger vejen omkring et svendebrev, venter adgangskursus for de, som ikke også har en studentereksamen i baghånden. I august er der startet omkring 100 studerende på adgangskursus, hvoraf de 28 deltager i fjernundervisningstilbuddet, der netop er genopstået i en fornyet udgave.

Adgangskursus kører under forkortelsen AK, hvilket kunne indikere at kurset lidt trist at gå på ak ak ak...
For at finde ud af hvorledes det kan opleves hos en kursist, ringende jeg Mark op, som gik på adgangskursus i foråret 2012.

Mark har en baggrund som værktøjsmager inden han startede på AK i vinteren 2012. Starten på kurset var stille og rolig, men det gik hurtigt op for Mark, at det var meget givende at blive på skolen efter skoletid, for at sidde sammen med studiegruppen og få styr på lektierne.
Mark havde hørt, at AK var hårdt, men også, at hvis man gennemførte AK, var der stor sandsynlighed for, at man gennemførte maskinmesterstudiet. Undervejs i forløbet støttede han sig til kammeraters forvisninger om, at ca tre uger før eksamen ville forståelse for fagene indfinde sig. Det viste sig at holde stik og Mark går nu på 1. semester.

Mark har dette simple råd til folk på AK >Det gælder om at hænge i og klø på. Sørg for at arbejde i grupper og gå til eksamen også selvom det ser sort ud!

Hvis du vil høre det uredigerede telefoninterview med Mark kan du lytte til det her:
mark.mp3


Mark
Fakta:
Navn: Mark Kamstrup
Alder: 25 år
Baggrund: 9. klasse, værktøjsmager, adgangskursus
Nuværende semester: 1.
Stammer fra: Haderslev
Bor i Åbyhøj
Ynglingskage: Jordbærtærte