Campus nyt

Koreansk samarbejdspartner besøger AAMS / Representative from Korean partner-uni visits AAMS

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Koreansk samarbejdspartner besøger AAMS / Representative from Korean partner-uni visits AAMS
by Jacob Munkholm Jensen - Monday, 16 June 2014, 12:38 PM
 

Sydkoreansk samarbejdspartner besøger AAMS

Professor Kangki Lee og int. koordinator Anna Kathrine Jørgensen.

I Pinsen havde AAMS besøg af en repræsentant for vores nye koreanske samarbejdspartner, Korea Maritime and Ocean University.

Det var et kort men effektivt besøg, da professor Kangki Lee fra Korea Maritime and Ocean University i Busan, Korea, gæstede Aarhus over to dage i Pinsen. Universitetet, som har cirka 7.000 studerende i Sydkoreas næststørste by, er ny samarbejdspartner med AAMS, hvilket åbner op for masser af spændende muligheder. Blandt andet udveksling af studerende, hvilket vi allerede efter sommerferien kommer til at se de første eksempler på. Da sender sydkoreanerne nemlig to kvindelige studerende, som skal læse et semester på skolens internationale valglinje.

Fra 2015 kan AAMS-studerende også vælge at læse et semester på Korea Maritime and Ocean University.

Glade for samarbejdet
Både koreanerne og AAMS ser frem til de synergier, som unægteligt vil opstå i den kommende tid. Sydkorea er langt fremme inden for grøn energi, og potentialet for gensidig videndeling er stort.

Under sit besøg havde Kangki Lee møde med international koordinator Anna Kathrine Jørgensen og prorektor Leif Tranborg, og mødtes ikke mindst med rektor Anders Hanberg.


"Vi er meget glade for samarbejdet med Korea Maritime and Ocean University, og det bliver interessant at få koreanske studerende med på energi-linjen efter sommerferien. Men det bliver lige så stor en gevinst, når AAMS'ere fra næste år får muligheden for at rejse til Korea," siger Leif Tranborg.

Tredje største marked for Danmark i Asien
Sydkorea er i dag det tredje største marked for Danmark i Asien, og antallet af danske virksomheder registreret i Sydkorea stiger.

I 2013 åbnede Danmarks nye innovationscenter i hovedstaden Seoul, der skal hjælpe danske virksomheder og forsknings- og innovationsinstitutioner med markedsadgang, konkurrencedygtighed og partnerskaber på det sydkoreanske marked.