Campus nyt

AAMS-studerende modtager Søfartens Skolelegat af 1985 / Maritime scholarship

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
AAMS-studerende modtager Søfartens Skolelegat af 1985 / Maritime scholarship
by Jacob Munkholm Jensen - Friday, 20 June 2014, 1:20 PM
 

AAMS-studerende modtager Søfartens Skolelegat af 1985

Leif Tranborg overrækker legatet til Lasse Schandorph Nielsen.

Hvert år tildeler Foreningen til Søfartens Fremme legater til værdige repræsentanter for dansk søfart. Denne gang går legatet på AAMS til Lasse Schandorph Nielsen, 8. semester-studerende.

Fredag den 20. juni 2014 overrakte prorektor ved Aarhus Maskinmesterskole Leif Tranborg Søfartens Skolelegat af 1985 til 31-årige Lasse Schandorph Nielsen, bare en time før hans afsluttende eksamen i det maritime valgfag STCW.

Meget aktiv og engageret
I deres indstilling til Foreningen til Søfartens Fremme skriver underviserne blandt andet, at Lasse i forbindelse med undervisningen ”er en meget engageret studerende udi den maritime verden. Lasse har baggrund som elektriker og har på fortrinlig vis udvist interesse for de maritime fag.”

Med Søfartens Skolelegat af 1985 følger et beløb på 5.000 kr.

Bachelorpraktik på krydstogtskib
Når Lasse påbegynder sin bachelorpraktik efter sommerferien, er det om bord på et krydstogtsskib ved rederiet Norwegian Cruise Liners , hvor han har fået en uddannelsesaftale. Når han er helt færdig med studiet, håber han at kunne fortsætte som 3. mester for rederiet.

AAMS ønsker Lasse tillykke med legatet!