Campus nyt

En laboratorieteknikers bekendelser

 
Per Hessellund
En laboratorieteknikers bekendelser
by Per Hessellund - Wednesday, 14 November 2012, 12:45 PM
 


At håndtaget sidder rigtigt på, at projektoren virker, at kaffen kommer ud af maskinen er alle ting som vi er vant til fungerer, det og meget mere kan vi takke Teknisk afdeling for, der gør sit bedste for, at tilgodese alle behov således vores hverdag bliver optimal i forhold til de opgaver, der skal løses.

Jeg har bedt laboratorietekniker Carsten Strand om et interview, således vi kan høre lidt mere om hverdagen i tekniskafdeling.
Carsten er ansat som laboratorietekniker og har laboratorierne som sit primære arbejdsområde, men det er i virkeligheden kun en del af hans mange opgaver.

>>mine opgaver spænder bredt lige fra at arbejde med AV-udstyr, til at deltage i pedelarbejde i forhold til at bringe forplejning rundt i forbindelse med mundtlige eksamener på Europaplads<< siger Carsten der gerne smider alt, hvad han har i hænderne, hvis noget brænder på, fx hvis en projektor driller i et lokale.

Carstens arbejde i forhold til laboratorierne strækker sig lige fra at fremtrylle nye prøvestande i kølelaboratoriet, til at sørge for at sikringerne skiftes når disse brænder over i et wattmeter. >>generelt er folk gode til at passe på vores udstyr<< siger Carsten der oplever at folk tager ansvar for at tingene fungerer, også for dem der kommer i laboratoriet i næste time.

Lige nu arbejder Carsten med at få opdateret den elektroniske version af datablade for laboratorieudsyret, samt at få lagt de programmer som skolen stiller til rådighed ind i området på kurset ”Skolen”, benævnt ”Ressourcer”. Man kan allerede nu finde datablade derinde.

Fakta
Navn: Carsten Strand
Baggrund: Elektronikfagtekniker
Hobby: Fiskeri, Elcykler og familie
Ynglingskage: Othello lagkage
Vidste du at…
…Du kan finde tekniskafdeling på kurset ”Skolen” under fanen ”Tekniskafdeling”, hvor du kan melde fejl, stille spørgsmål og finde vejledninger.