Campus nyt

Ny DSF-forkvinde bebuder forandringer / New student chairman at AAMS

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Ny DSF-forkvinde bebuder forandringer / New student chairman at AAMS
by Jacob Munkholm Jensen - Friday, 18 September 2015, 10:39 AM
 
Ny DSF-forkvinde bebuder forandringer

Efter De Studerendes Forenings ekstraordinære generalforsamling i sidste uge, har foreningen både fået ny forkvinde og nye vedtægter.


Annica ny DSF forkvinde


English summary: Annica Lund Nørmølle-Hansen is the new chairman of the Student Councill at AAMS. She is an 8th. semester marine and technical engineer-student. A new set of Articles of Associations were adopted at the councills general meeting, pointing out a future course with more focus on social activites at AAMS, rather than only student politics.

Fremover er det Annica Lund Nørmølle-Hansen, der står i spidsen for DSF (De Studerendes Forening) på AAMS. Annica går på 8. semester på maskinmester-studiet og vil i løbet af semesteret passe sin tjans som forkvinde samtidig med sin bachelorpraktik hos SIEMENS i Brande. Men det kan sagtens lade sig gøre.


"Jeg har været en del af DSF siden AK for 2,5 år siden, og jeg vil prioritere at komme til alle månedsmøderne. Men for at bevare en finger på pulsen med hvad der rører sig på skolen, har jeg heldigvis allieret mig med en god bestyrelse," fortæller Annica om det nye setup.


Som næstformand tiltræder Kenneth Schultz, 6. semester, og kassereren bliver Rasmus Bjerge fra 7. semester. Menig medlem af bestyrelsen er Jeppe Juhl Richelsen fra 6. semester. De går alle på maskinmester-studiet.


Netop det, at DSF nu har en decideret bestyrelse, bestående af fire valgte personer, er faktisk noget nyt. Tidligere var foreningen i princippet bygget op omkring et koncept, bestående af klasserepræsentanter. Men da det i realiteten var de allerfærreste af repræsentanterne, der mødte til foreningens månedlige møder, er de nu afskaffet. Men det betyder så langt fra at DSF har fjernet sig fra sin kerne - nemlig de studerende. Tvært imod.


"I de nye vedtægter lægger vi mindre vægt på studenterpolitik og mere vægt på at være dem, der kan hjælpe en masse spændende arrangementer i gang, til gavn for de studerende. Et eksempel er busturen til HI15-messen den 22. september, som vi arrangerer gratis for alle AAMS'ere," forklarer Annnica.


"Det kan også være at hjælpe med at få stablet en ishockey-turnering på benene eller at arrangere en Navitas-fest. Men det kan selvfølgelig også være ren studenterpolitik, når der opstår behov for det. Det er bare ikke længere vores primære fokus," uddyber den nye forkvinde.


Således understreger Annica, at alle studerende ved AAMS - uanset om de læser til maskinmester eller en af teknolog-uddannelserne - kan komme til DSF, både med ideer til arrangementer, messe-ture og andre sociale ting - og selvfølgelig også, hvis man har noget, man gerne vil have at DSF tager op med ledelsen.

Klik her og download DSF's nye vedtægter!


DSF logo