Campus nyt

Den gamle maskinmesterskole er under nedrivning / Demolition of the former AAMS

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Den gamle maskinmesterskole er under nedrivning / Demolition of the former AAMS
by Jacob Munkholm Jensen - Tuesday, 12 January 2016, 1:31 PM
 
Den gamle maskinmesterskole er under nedrivning

Halvandet år efter at AAMS flyttede ud af de gamle bygninger i Borggade, er nedrivningsarbejdet nu omsider i gang. IT-ansvarlig Michael Pedersen var forbi med sit kamera.

Nedrivning af det gamle AAMS


English summary: A year and a half after we moved out of our old sorrundings in Borggade, the demolition of the buildings has now begun.


Mens en del AAMS'ere husker tilbage på tiden i Borggade og midtbyens latinerkvarter, har stadig flere studerende (og ansatte, for den sags skyld) aldrig oplevet stedet. Og nu er det blevet tid til et endegyldigt farvel til de bygninger, som husede maskinmesterskolen i Aarhus siden sidst i 1960'erne og frem til sommeren 2014.

Da IT-ansvarlig på AAMS, Michael Pedersen, i dag tilfældigvis kom forbi Borggade, fandt han til sin overraskelse nedrivningsarbejdet i fuld gang. Han tog bl.a. disse billeder.


Jobansøger gik forgæves

"Nogen vil nok tænke 'endelig forsvinder det gamle skur,' imens andre sikkert vil få et lille stik i hjertet. Det har jo trods alt været vores arbejdsplads igennem mange år - for nogle endda rigtig mange," siger Michael Pedersen.

Mens han var på stedet, talte Michael med en af nedrivningsfolkene fra P. Olesen,  som kunne berette, at der næsten lige havde været en jobansøger forbi for at søge arbejde på AAMS. 

"Desværre vidste nedrivningsarbejderne ikke hvor vi var flyttet hen, så de kunne ikke hjælpe manden," fortsætter Michael, som benyttede lejligheden til at oplyse dem om vores nye adresse på havnen.


124 nye boliger spirer frem

Når de gamle bygninger er jævnet med jorden, vil der hurtigt spire nye frem på den attraktive grund midt inde i den gamle bykerne. Området mellem Borggade og Paradisgade skal nemlig omdannes til boliger, erhverv og rekreation i form af et 10.100 kvadratmeter byggeri i op til 6 etager med bl.a. 124 boliger og 100 parkeringspladser. 

Men det har ikke været en let proces. I begyndelsen af 2015 blev der samlet 5.000 underskrifter mod byggeriet, men nu har Latin ApS ved Claus Remien endeligt fået grønt lys til boligprojektet ved vores gamle maskinmesterskole. Byggeriet, som meget passende skal hedde Maskinmestergården, er tegnet af aarhus-baserede Arkitema.

Se flere af Michael Pedersens billeder fra Borggade på facebook - klik her!

Læs i øvrigt artiklen: Maskinmestergården i Borggade - klik her!


Det gamle AAMS under nedrivning