Campus nyt

Gæsteforelæsning ved manden, der har rykket grænsen mellem liv og død / STCW lecture about sea rescue

 
Billede af Jacob Munkholm Jensen
Gæsteforelæsning ved manden, der har rykket grænsen mellem liv og død / STCW lecture about sea rescue
ved Jacob Munkholm Jensen - torsdag den 25. februar 2016, 12:35
 
Gæsteforelæsning ved manden, der har rykket grænsen mellem liv og død

Onsdag den 2. marts får STCW-holdet på AAMS besøg af Danmarks førende ekspert inden for drukneulykker og afkøling af mennesker med efterfølgende genoplivning.


Benedict Kjærgaard

I 31 år var Benedikt Kjærgaard læge ved Flyvevåbnets Redningstjeneste. På billedet flyver han med en gris tilkoblet den mobile hjerte-lungemaskine på en træningstur. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste.


English summary: On Wednesday, March 2, Benedict Kjærgaard, Denmark's leading expert in drowning accidents and cooling of people with subsequent resuscitation, will give a lecture to the STCW-class at AAMS.

I forbindelse med undervisningen i Brand- og Søredning har STCW-holdet gennemgået forskellige forhold, der gør sig gældende ved redning til søs herunder drukning og underafkøling. Det er i forlængelse af denne undervisning at det er lykkedes at få en aftale i stand med overlæge Benedict Kjærgaard. Han vil bl.a. fortælle om genoplivning, drukning, afkøling og om, hvad de studerende i en given situation bør gøre.

Med selvudviklede og ofte kontroversielle metoder genopliver Benedict Kjærgaard mennesker, andre har erklæret døde. Han har bl.a. fløjet som læge i redningshelikopter, og det var Benedict Kjærgaard, som genoplivede drukneofrene efter den tragiske dragebåds-ulykke i februar 2011, hvor en gruppe efterskoleelever kæntrede på Præstø fjord. Som en del af undervisningen på STCW tages bl.a. udgangspunkt i havarikommissionens ulykkesrapporter, og på dette semester har de studerende bl.a gennemgået netop rapporten for dragebåds-ulykken.


Det er AAMS-adjunkt Esben Hedegaard Thomsen, der har formidlet kontakten til Benedict Kjærgaard.


Læs evt. mere om Benedict Kjærgaard i en artikel på kristeligt-dagblad.dk - klik her!