Campus nyt

Internationalt kontor har fået nye lokaler

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Internationalt kontor har fået nye lokaler
by Jacob Munkholm Jensen - Thursday, 13 December 2012, 3:58 PM
 

Internationalt kontor har fået nye lokaler

Internationalt kontor er flyttet til studieadministrationen, hvor den internationale koordinator sidder klar til at hjælpe med spørgsmål om udveksling, praktik i udlandet mv.

AAMS’ internationale koordinator Anna Kathrine Jørgensen har flyttet fra Det Blå Hus og over i hovedbygningen. Fremover finder du hende lige inden for døren i studieadministrationen, hvor du altid er velkommen til at kigge forbi.

 

Anna Kathrine Jørgensen vejleder de studerende i deres internationale muligheder
- heriblandt udveksling og praktik i udlandet.


Nye internationale muligheder for dig

Der er i øjeblikket en del spændende aktivitet i gang på det internationale kontor, og flere nye tiltag er i støbeskeen.
For eksempel har AAMS kontakt med en tysk hochschule med henblik på at lave udvekslingsaftaler, og har for nylig haft besøg af en underviser fra The Hague University of Applied Sciences i Holland, som der også er lavet en udvekslingsaftale med. Det hollandske universitet, som uddanner hvad der svarer til professionsbachelorer, har nogle spændende fag på engelsk. Materialet ligger i forhallen. Desuden har de noget, der hedder Living Lab, hvor studerende laver projekter for virksomheder på universitetet. Forløbet betragtes som et fag og giver ECTS-point.

Vil du vide mere om Living Lab, så se videoen på YouTube her:

http://www.youtube.com/watch?v=tT0dRvjhg-8

AAMS arbejder også på at udvide samarbejdet med universitet i Singapore, hvor mange AAMS-studerende med STCW-valgfag allerede har været på kursus. Tanken er at lave udvekslingsaftaler med flere afdelinger af det polytekniske universitet, hvilket gerne skulle åbne op for muligheden for længere studieophold i Singapore.

Kom og få en snak om dine muligheder
Derudover er materialet om de allerede eksisterende udvekslingsaftaler blevet opdateret. Det er materiale om Houston i Texas, Michigan og Melbourne i Australien. Materialet ligger på campus og aams.dk under internationale muligheder, foruden rundt omkring på skolen. 

Hvis du ikke kan finde materialet, så spørg Anna Kathrine. Du er som sagt altid velkommen til at kigge forbi og få en sludder om dine internationale muligheder. Du kan også sende hende en mail eller ringe. Hvis du vil være helt sikker på at træffe hende, er det dog bedst at du kommer i hendes faste træffetid, som er hver torsdag mellem kl. 13.00 og 15.00.