Campus nyt

AAMS deltager i Classic Race Aarhus

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
AAMS deltager i Classic Race Aarhus
by Jacob Munkholm Jensen - Tuesday, 24 May 2016, 1:09 PM
 
AAMS deltager i Classic Race Aarhus

AAMS og Erhvervsakademi Aarhus er repræsenteret ved dette års Classic Race Aarhus med to biler i kategorien Youngtimer. Vi stiller desuden med et racingteam til de to biler, bestående af autoteknolog-studerende.


Classic Car Race


English summary: AAMS is represented in this years Classic Race Aarhus with two cars in the Youngtimer category. In the pit they will be managed by 3rd semester automotive technology students.

Når de klassiske biler traditionen tro ræser af sted langs Aarhusbugten og igennem Marselisborgskoven vil et par af dem repræsentere AAMS. Det drejer sig om en Renault Laguna og en Opel Corsa i kategorien Youngtimer, som i pitten vil blive betjent af autoteknolog-studerende på 3. semester, sammen med underviserne Lars Keinicke og Carsten Gilbjerg Nielsen.

Derudover deltager mange andre studerende på Autoteknologen som mekanikere på andre racerhold eller som team host for holdene. En af vores undervisere, Casper Raahede, deltager desuden som privatperson med sin egen bil, også i Youngtimer kategorien. 

Nordeuropas bedste racefestival
Classic Race Aarhus har udviklet sig til at blive en af Danmarks største årligt tilbagevendende begivenheder og et arrangement, der profilerer Aarhus over hele Europa. Opskriften er ægte motorløb med fantastiske racere fra den farverige motorsportshistorie og en smukt beliggende racerbane langs Aarhus bugt, gennem Marselisborgskoven og forbi Dronningens sommerslot.

Læs mere om Classic Race Aarhus og se programmet på
www.craa.dk.