Campus nyt

Dimission på Aarhus Maskinmesterskole / Graduation at AAMS

 
Billede af Jacob Munkholm Jensen
Dimission på Aarhus Maskinmesterskole / Graduation at AAMS
ved Jacob Munkholm Jensen - mandag den 23. januar 2017, 15:23
 
Dimission på Aarhus Maskinmesterskole

I fredags den 20. januar 2017 afholdtes dimission på AAMS. I alt 104 nyudklækkede maskinmestre modtog traditionen tro deres eksamensbeviser i Aarhus Domkirke. Dertil kom 18 autoteknologer.


Dimission, januar 2017


Så blev det endnu en gang tid til at sige farvel til et kuld nye maskinmestre. Helt præcis 104 af slagsen, og den ordrette betegnelse for dem er fra nu af "Professionsbachelorer i maritim og maskinteknisk ledelse og drift" – en ualmindelig stærkt efterspurgt faggruppe i såvel Danmark som internationalt.

Under dimissionen blev den særlige tale til dimittenderne holdt af Carsten Raundahl, CEO ved Raundal & Moesby. Det er denne vinter niende gang, at AAMS har fået lov til at afholde dimission i den historiske Aarhus Domkirke. Lige som de forrige gange, var der også i fredags en hilsen til dimittenderne fra Domkirken, her leveret af sognepræst Tina Brixtofte Andersen. Dimittendtalen blev på fornem vis leveret af Jens Kristian Bonde Pedersen fra klasse A.

De 104 dimittender var fordelt over i alt fire klasser – heraf én fjernundervisnings-klasse, og de er det femte kuld maskinmestre, der dimitterer fra AAMS’ nye domicil i Navitas-bygningen på Aarhus Havn.

Samtidig med maskinmestrenes dimission dimitterede også et hold autoteknologer på 18 studerende. Deres dimission foregik på Navitas. Det er Erhvervsakademi Aarhus, som udbyder disse teknolog-uddannelser, og Aarhus Maskinmesterskole, som står for selve driften af uddannelserne. 

Se flere billeder fra dimissionen på facebook - klik her!


Klasse A

Klasse A, maskinmestre.

Klasse B

Klasse B, maskinmestre.

Klasse C

Klasse C, maskinmestre.

MFU-klassen

MFU-klassen, maskinmestre. 

Autoteknologer

Autoteknolog-klassen.