Campus nyt

Nye bord- og bænkesæt ved Navitas / New benches outside the Navitas building

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Nye bord- og bænkesæt ved Navitas / New benches outside the Navitas building
by Jacob Munkholm Jensen - Wednesday, 23 August 2017, 12:01 PM
 
Nye bord- og bænkesæt ved Navitas

Tirsdag i denne uge var kranen i gang ved Navitas, hvor nye bord-bænkesæt i gedigen kvali' og drøjde blev hejst på plads. Møblementet er bygget af restmaterialer fra Navitas-byggeriet.

Borde og bænke ved Navitas

Terrassen ved kantinen samt arealet rundt om Navitas blev i går, tirsdag, møbleret med et antal langbænke, som Facility Magagement (FM) har fået lavet af overskydende materiale fra spunsen omkring Navitas, samt af nogle af de bjælker, som blev fjernet i forbindelse med etablering af ekstra cykelparkering ved Hovedindgangen sidste efterår.

Langbænkene er placeret således, at der stadig er den lovmæssige flugtvej fra kantineområdet og ud af bygningen, og er designet, så det ikke er muligt med håndkraft at flytte dem fra deres placering.

MC parkering ved hovedindgangen
Ved hovedindgangen, hvor der er handicapparkering, er der desuden blevet etableret officiel parkering til motorcykler. Området til motorcykler er blevet afgrænset af bjælker, som er blevet skråt skåret, for at visualisere de spidse vinkler, som kendetegner Navitas.