Campus nyt

Tilmeld dig DHL Stafetten 2013

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
Tilmeld dig DHL Stafetten 2013
by Jacob Munkholm Jensen - Thursday, 30 May 2013, 9:42 AM
 

Tilmeld dig DHL Stafetten 2013

Stemningsbillede fra sidste års AAMS-lejr ved DHL Stafetten. 

Sidste år stillede AAMS med cirka 70 løbere til den årligt tilbagevendende DHL Stafet i Mindeparken. Lad os prøve at slå denne rekord i år og få så mange AAMS-løbetrøjer ned i parken som muligt. Skolen betaler halvdelen af tilmeldingsgebyret!

Den 20., 21. og 22. august 2013 vil Mindeparken i Aarhus danne rammen for Danmarks næststørste motionsarrangement, når 42.000 mennesker indtager parken. Skal du være med?

DHL stafetten er ikke kun en folkefest, det er også verdens største firmafest. Det er tusindvis af mennesker, som i tre dage omdanner Mindeparken til et inferno af feststemte motionister. Hvert stafethold skal bestå af fem personer, og pr. 1. juni 2013 koster det kr. 850,- for et hold at være med. Ligesom sidste år har skolen dog besluttet at støtte de hold, som dannes af studerende fra AAMS, og betaler derfor halvdelen af gebyret. Tilmeldingsfristen er den 10. august 2013 – men der er grund til at skynde jer alligevel! Allerede nu meldes der om rigtig mange tilmeldte – den 23. maj lå det samlede antal på 39.500 personer.

Desuden vil DSF igen i år at være til stede i Mindeparken den 21. august med pavilloner i et særligt indrette AAMS-område, hvor vores løbere kan hvile ud, og hvor studiekammerater kan komme forbi og hænge ud.

Når I har dannet jeres hold, sørger I selv for tilmelding. For at få støtte fra skolen, skal I dernæst registrere jeres hold hos DSF, hvilket også gøres elektronisk. Så der er kun én ting at gøre nu: SKYND jer at stille et hold og tilmelde jer.

1) Tilmeld et hold til DHL Stafetten – klik her!
2) Registrer holdet hos DSF og få refunderet 50 pct. af tilmeldingsgebyret – klik her!

Husk, I skal ikke registrere jeres hold hos DSF før I har tilmeldt jer og modtaget en kvittering!

Se billeder fra sidste års DHL Stafet på facebook - klik her!