Campus nyt

AAMS ved årets Tall Ships Races

 
Picture of Jacob Munkholm Jensen
AAMS ved årets Tall Ships Races
by Jacob Munkholm Jensen - Tuesday, 6 August 2013, 11:46 AM
 

AAMS ved årets Tall Ships Races

De to AAMS-studerende Ulrik Hannesbo og Lasse Schandorph Nielsen hilser på borgmester Jacob Bundsgaard
og uddannelsesminister Morten Østergaard.


AAMS var repræsenteret ved årets Tall Ships Races den 4.-7. juli i form af to studerende ved Det Blå Danmarks stand.

Steen Sabinsky fra Foreningen til Søfartens Fremme var meget tilfreds med de to AAMS-studerende Ulrik Hannesbo og Lasse Schandorph Nielsen, og fik arrangeret en særlig rundvisning i maskinrummene på skoleskibene "Georg Stage" og "Danmark", hvor de to AAMS'ere fik en god faglig snak med maskinchefen. Desuden fik de en snak med borgmester Jacob Bundsgaard og uddannelsesminister Morten Østergaard, da de besøgte Det Blå Danmarks stand - se billedet herover.

Der var 104 tilmeldte skibe fra 17 nationer- bl.a. skibe fra Mexico, Brasilien, Oman og en række europæiske lande. Ombord på de mange skibe var op mod 3.000 besætningsmedlemmer, som i høj grad kom til at præge bybilledet under den meget besøgte event.

Da skibene afsejlede tog Michael Borum nogle billeder fra vandsiden, hvoraf nogle er gengivet herunder. Især det mexicanske skoleskib Cuauhtemoc var et imponerende syn, dat det stævnede ud for fuld musik og med alle gaster i riggen.